Mit navn er Jakob Ville. Jeg er 43 år og bor i Kolding Kommune med mine tre børn og hustru gennem 19 år.
Det har jeg gjort gennem hele mit liv. Det er her jeg er vokset op, gået i skole, bruger min fritid - ja hele mit liv.
Til daglig arbejder jeg som skoleleder og sidder i Kolding Byråd, hvor jeg er gruppeformand for Venstres byrådsgruppe.
Jeg har været med på Venstres rejse fra starten. Helt tilbage fra borgmesteren stadig hed Per Bødker, og ingen troede på at Venstre kunne vinde borgmesterposten. Men det gjorde Jørn Pedersen og jeg.
Gennem de sidste 12 år har jeg kæmpet for Venstre og for Kolding. Det har jeg gjort lokalt, regionalt og nationalt gennem en række poster i Venstre.
Nu er jeg klar til at stille mig i spidsen for Venstre - og for Kolding.
Som borgmester vil min dagsorden være vækst og nærvær med fokus på:
- Gode folkeskoler og dagsinstitutioner
- Attraktive bosætningsvilkår
- Investeringer i infrastruktur
- Gode erhvervsvilkår
- Et blomsterende kultur- og naturliv-
Det skal være nemt at være borger i Kolding Kommune. Der skal være kort afstand mellem borger og kommunen. Det samme gælder til politikerne og herunder mig som borgmester.
Jeg vil være DIN og hele kommunens borgmester. Det gælder uanset om du bor i Hejls, Christiansfeld, Vamdrup, Lunderskov, Kolding eller et helt andet sted i kommunen.
Vi skal forsætte den gode udvikling og jeg håber på den stemme så vi kan gøre det sammen!
Det er mere trygt at lægge sig til at sove denne gang. Men vi skal stadig tage situationen alvorligt.
Vi har prøvet det før. Stormfloden i 2023 ramte Kolding hårdt, da vandstanden nåede hele 215 cm over daglig vandstand. Den oplevelse har vi lært af, og siden har vi sat en række nye tiltag i værk, som nu for alvor skal stå sin prøve.
Jeg er særligt spændt på at se og høre effekten af vores nye pumpe-sluse ved Kolding Å. Når vandstanden stiger, skal anlægget hjælpe med at holde vandet ude af åen og beskytte Kolding midtby. Sammen med den nye mobile højvandsmur langs havnen er det vigtige investeringer i at gøre Kolding bedre rustet til fremtidens højvande.
DMI varsler denne gang en vandstand på mellem 125 og 140 cm, og pumperne aktiveres, når vandstanden nærmer sig 120 cm. Heldigvis tyder prognoserne altså ikke på en gentagelse af de ekstreme forhold fra 2023.
Men højvandet påvirker ikke kun havnen og midtbyen. Mange borgere i udsatte områder har ikke samme direkte beskyttelse fra pumpe-slusen og er derfor nødt til at tage deres egne forholdsregler. Kommunens beredskab er aktiveret, og der bliver blandt andet gjort klar med sandsække ved Binderup Strand.
Bor du i et område, der kan blive ramt, så vær på forkant. Følg udviklingen i vandstanden, beskyt din ejendom, og sørg for at have taget de nødvendige forholdsregler.